Historien om Grønløkke Planteskole

Det var Finn Jensens forældre, der tilbage i 1964 grundlagde Grønløkke Planteskole i Bogense og allerede dengang havde stedet rosenavl som hovedproduktion.

Ved et generationsskifte i 1994 overtog Finn og Elinor Jensen planteskolen og satsede fuldt ud på produktion af haveroser til primær Skandinavien.

Igennem årene er der kommet nye mange roser på markedet som stammer fra de store rosenmarker ved Bogense. Der er i dag 15 fastansatte og op til 40 ansatte i højsæsonen.

Grønløkke Planteskole er Danmarks største eksportør af haveroser med 80 % eksport af vores produktion til Norge, Sverige, Finland, Estland, Kina og Thailand.